|
|
|
|
Scamp har i en årrække været ét af landets mest roste demobands, men på trods af det, lod pladekontrakten vente på sig. Nu har de langt om længe fundet en samarbejdsopartner i Scarlet Records, og debuten er på gaden. Frontmand Mikael tager os med ind i Scamps verden af musikalsk flueknepperi.
Af Martin Lyager Nielsen
|
|
|
 |
Det er mere end 4 år siden vi anmeldte Jeres første demo, “The New Groove Complex”, og allerede dengang blev I spået en glorværdig fremtid. Hvordan kan det være, at der skulle gå så lang tid før debutalbummet lå klar?
- Det må du sgu undskylde, det var heller ikke meningen, hehe. Allerede ved den første demo var der stor interesse, men det var som om ingen turde signe sådan noget musik, som det vi spillede. Der var heller ikke held i sprøjten den gang vi lavede ”Redraft”, og der gik et år før nogen overhovedet gav et tilbud på ”Mirror Faced Mentality”, så jeg ved ikke lige hvad der har stukket pladebranchen. Der har åbenbaret ikke været den store tiltro til salgstallene, og det er jo nok det der i sidste ende styrer pladeselskaberne.
I har haft problemer med at finde en fast lineup. Hvordan har det påvirket Jeres udvikling som band?
- Det har faktisk ikke påvirket den så meget. Den faste lineup er jo os fire, bassisten har vi valgt fra, da der ikke har været kvalificerede kandidater til posten. Vi har haft masser på prøve, og én som vi faktisk tog med i bandet, men da de svære riffs kom på bordet, kom han også til kort. Det er ikke let musik vi spiller, og hele bandet er en flok fluekneppere, så vi er måske heller ikke lige dem med færrest krav. Indtil videre har vi bas-spor, som vi kører over PA'et, og ja, lad os indse det: Fostex spiller aldrig nogensinde fejl.
Hvordan kom aftalen med Scarlet Records i hus, og hvad gjorde, at valget faldt på dem?
- Høhø… Der var ikke så meget tvivl. De var de eneste om buddet, og vi ville gerne have denne her plade ud nu! Ellers gik vi faktisk med planer om selv at udgive pladen via nettet. Scarlet er dog et selskab med en pr-maskine og et godt netværk. Vi rådførte os en del med Jacob Bredahl, da han jo som bekendt har alle sine bands derpå, og det eneste han kunne sige var, at Scarlet var gode nok. Det var også Jacob der formidlede kontakten mellem Scamp og Scarlet, så et stort tak til ham.
”Mirror Faced Mentality” er indspillet hos Tue Madsen, som også har stået for Jeres demoer. Hvordan er det arbejde sammen med ham?
- Det er ikke helt rigtigt, for så giver vi ikke Ziggy den credit han fortjener. Ziggy holdt os ud i en måned, hvor vi indspillede. Pladen er indspillet i AB studios med Ziggy bag knapperne, og så er Tue røget ind over til at mixe og master. Vi valgte den opstilling fordi de begge er eminente til det de laver. Tue er en stille og rolig mand, der er fuld af idéer og sætter sig ind i tingene. Han er en fornøjelse at arbejde med for han går op i sit arbejde, og sætter en stolthed i at give hver enkelt skive han spytter ud sit eget præg.
For folk der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Jer, hvordan vil I så selv beskrive Jeres musik?
- Hmm… den er svær. Super fucking flueknepper tight musik, der ikke krammer lytteren ved første lyt. Er lidt som sex. Det bliver bedre for hver gang. Scamp er musik, der er monster aggressivt, men samtidig kan lytteren måske også fornemme, at der sidder fire fyre med hang til atmosfære, og laver den her musik.
Svenske Meshuggah nævnes ofte når I omtales i diverse medier, men er I så inspirerede af dem, som folk gerne vil gøre det til, eller er det mere eller mindre tilfældigt?
- Det er vi sgu egentlig nok. Folk må gøre det til, hvad de vil. Hvis de kan lide det, så lyt til det og hvis ikke… så lyt til det alligevel. Meshuggah er idoler for os alle fire. Deres evner er jo mildest talt uovertrufne, og vi ville da være spedalske, hvis vi sagde, at idoler ingen indflydelse har på os. Dog synes jeg vi adskiller os en del fra ovennævnte i den måde vi skruer numrene sammen på.
Jeres tour-virksomhed har hidtil været lidt sparsom, men det ændrer sig vel i kølvandet på albumudgivelsen?
- Måske. Vores guideline er, at vi hellere vil spille få jobs, hvor det er mega meget smæk på, end 100, hvor vi kører trætte efter 50. Ved hvert eneste gig vi spiller, gør vi os umage for at give folk en oplevelse de husker, og det synes vi er vigtigere end at spille mange anonyme jobs. Men der er nogle planer om et par tours her og der, og mulighederne bliver også bedre med pladeudgivelsen.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
