01. Who Cares
02. I Could Die Here
03. Loosin' It
04. As I Slay
05. Get Nasty
06. Raise Your Hands To Rock
07. Fakin' an Inside
08. Psycho You
09. Brand New Soul
10. Another Tradegy
11. Lands End
12. Mr Whattafuck
13. I'll Be There For You
14. Boozehound
|
|
STAR*RATS
Screw The Consequences
(Swedmetal Records/Target)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
  |
En rødhåret tøs står overfor en sorthåret tøs. Skal de til at tungekysse? Begge har de deres tunger helt ude af munden - og tungerne sidder sammen med en piercing. Oh baby! - har jeg fanget din opmærksomhed nu?
Dansk/svenske Star*Rats' cover tager kegler, det må jeg sige. Desværre fik coveret mig til at tro, at jeg nu skulle høre tøse-rock. Det var så ikke tilfældet. Men da skuffelse havde lagt sig, må jeg sige, at ”Screw The Consequences” faktisk er et ganske udmærket ”vind-i-håret-vi-spiller-hard-cock-rock”-album. Det er kvintettens tredje album, og det er et sammenspillet og veloplagt band, man som lytter møder, når skiven smides på anlægget. Vi taler sort neglelak, langt, bølget hår, læderbukser og masser af lir.
Og bliver vi lige ved ”lir-delen”, så bliver der altså disket op med masser af slagsen fra guitarist Post. Om ikke andet så bør albummet tjekkes ud for hans skyld. Det er lækkert, melodiøst, storladent - og så går det fucking hurtigt. På ”Loosin' it” må man sande, at little Stevie Vai ikke har brugt sin pitch-pedal forgæves. I al fald én guitarist har her taget ved lære. Og også på tracks som ”Psycho You”, ”As I Stay” og ”Brand New Soul” brillerer Post med fantastiske soloer.
I front for bandet står Magnus Mr. Whattefuck. Hans rå, distortede og provokerende vokal er helt i forgrunden af lydbilledet. Og han gør det meget overbevisende. Dog har jeg den anke, at hans melodilinjer kommer til at lyde for ens.
Generelt minder sangene altså også lige lovlig meget om hinanden på ”Screw The Consequences”. Man kan ikke sætte en finger på materialet, men man kan heller ikke pege på et track, som skiller sig ud som stærkest. Dog må jeg her huske at nævne, at ”I'll Be There For You” har en virkelig fed country/blues, som fik mig op ad stolen. Men det holder desværre ikke nummeret igennem.
Hele herligheden er produceret af bandet selv og mixet af Chris Laney. Og der er altså rigtig god lyd på albummet. Hele guitar- og basdelen er pakket godt og grundigt ind i en meget metallet lyd. Men lad dig ikke snyde. Det er på ingen måde metal. For i modsætning til den tunge guitar og bas, spiller Braun på trommerne god, gedigen rock-4/4.-dele - det er lige ud af landevejen uden overraskelser. Og tempoet er højt. Selve trommelyden er god, men lidt utydelig på stortrommen og gulvtam. Men ellers er der masser af smæk på den.
Hvis du kan lide musik som Alice Cooper, Freak Kitchen, Skid Row og Hot Leg, så er det her stilen. Og det er et meget sammenspillet band, som absolut leverer varen, om end det bliver lidt ensformigt at høre på i længden. Det er kvalitet, men ikke en åndelig oplevelse at lytte til.
|
|
