01. It Came From The North
02. Cloven Hoof
03. Carnivora
04. Eight Legged Omen
05. Repentance (Burned on the Stake)
06. Father They Call Me the Heretic
07. He Who Whispers in the Back of Us All
08. Evangelical Cannibal
09. Unspeakable
10. Live the Goat
11. Rewakening
12. My Apostacy
|
|
THE BURNING
Rewakening
(Massacre Records/Target)
Af Martin Huss |
|
  |
Jeg må indrømme, at jeg nok var lidt for venlig stemt, da jeg i sin tid anmeldte The Burnings debut ”Storm the Walls”. Jeg uddelte dengang 5 cirkler, men i tidens løb er det blevet klart for mig, at ”Storm the Walls” bliver for monoton i længden, til at kunne retfærdiggøre en så høj karakter. Så det er altså ikke fordi ”Rewakening” er en svagere udgivelse end debuten, at den får en umiddelbart 'lavere' karakter. Tværtimod videreudvikler The Burning med succes deres kompromisløse metal på den nye skive.
De 12 numre på ”Rewakening” er umiskendeligt The Burning, og virkemidlerne er i det store hele de samme som på debuten. Der er stadig blytung, aggressiv og groovy bulldozer-metal på menuen, og sangstrukturen er holdt simpel. Der er dog heldigvis blevet plads til en anelse mere melodi, og tempoet er også mere varieret, end det var tilfældet tidligere. Dette kan høres i et højdepunkt som ”Cloven Hoof”, mens også tracks som ”Repentance (Burned On the Stake)” og ”Carnivora”, hvor blandingen af melodi og hårdtpumpet metal er mest effektfuld, er blandt højdepunkterne. Desuden må forsanger Johnny Haven fremhæves for virkeligt at gøre en god figur. Han har i den grad fundet sin egen stil, og den klæder bandets udtryk fortræffeligt.
”Rewakening” er indspillet og mixet i det tyske Kohlekeller Studio, mens vokalen er optaget herhjemme hos Smart 'N' Hard, og den lyder fuldstændig som den skal. Der var desværre ikke noget rigtigt artwork med min promo-version, men ud fra hvad jeg kan se ser også det ud til at være af høj klasse. ”Rewakening” er et mere varieret udspil end ”Storm the Walls”, men den er også tolv minutter længere og når dermed op på en spilletid på 47 minutter og så længe formår The Burning ikke at fastholde min interesse, da den nedbarberede og direkte stil trods alt giver et begrænset spillerum. Det kan ikke engang en gæsteoptræden fra Bo Summer på ”Live the Goat” hen imod slutningen af pladen ændre på. Men på store dele af ”Rewakening” leverer The Burning noget forbandet god metal, som burde give genklang langt ud over vores lille andedam. Hør den højt!
|
|
