|
|
|
|
Inden Royal Metal Fest løb af stablen d. 9. januar, hookede jeg om eftermiddagen op med Toby og Johnny fra The Burning, til en snak om deres kommende album, der har fået titlen ”Rewakening”.
Af Nick Vinther Demant
|
|
|
 |
Hvordan har det været at indspille det nye album?
Johnny: Det startede med at Toby og jeg tog ned til Tyskland to dage før de andre i gruppen, hvor Toby så brugte 1½-2 dage på at indspille trommerne. Så kom Thue og Ralle ned bagefter, og indspillede deres ting. Vokalen blev klaret hos Jakob Bredahl, fordi det simpelthen var mere trygt at have en dansker til at gøre arbejdet, når der skal kommunikeres så meget med vokalen.
Toby: Det fedeste var nok at arbejde med en ny producer, som man ikke kendte så meget til, men han var dygtig og pisse flink, og så kunne han sit kram. Det var jo lidt en anden oplevelse, da det ikke var sikkert, hvilket resultat vi ville få med, og vi ikke kendte produceren på samme måde som man f.eks. kender de danske, så det var en fed oplevelse!
Johnny: Og så er der jo heller ikke nogen form for sample replacements, der er ikke blevet dubbet vokal osv. Alt hvad der blev indspillet, blev indspillet med de bedste takes, som vi hver især har brugt, så der er ikke lagt nogen form for effekter på noget som helst. Alt er sgu helt autentisk!
Er der nogen nye elementer at finde på skiven?
Toby: Jamen, vi vil jo gerne spille groovy/tungt metal, for det har vi altid gjort, og det ligger til vores stil, og kommer helt af sig selv. Hvad angår trommerne, så er jeg begyndt at grinde og Johnny er begyndt at synge mere melodisk på nogle af numrene.
Johnny: Altså, vi spiller jo fed sovs og kartofler musik. Vi kan det vi kan, og det er også derfor vi har indspillet pladen som vi har. Vi gider ikke indspille noget, som vi ikke kan spille live. Lyden er også et nyt element, hvilket også var derfor vi valgte Kristian Kohle. Vi valgte ham fordi han var en lille producer, og vi er et lille band. Derfor kunne han også give os lige præcis den lyd, som vi gerne ville have, og ikke den lyd produceren gerne ville have. Udover det stoppede vi også med at spille live, og dedikerede os 110 % til pladen, da vi ikke følte, at det var blevet godt nok gennemarbejdet inden, og det er bestemt noget, der har været værd at gøre, da vi kan se at resultatet også er blevet derefter.
Toby: Selvfølgelig har vi gerne villet udvikle os, hvilket også er sket, som man kan høre på vokalmønstrene, og på at jeg pludselig spiller blast beats, men der har aldrig været fokus på at vi absolut skulle udvikle os som band. Derfor har vi også taget den vej vi kan, og ikke en klam vej vi ikke kan hvad angår vores spillestil såvel i studiet som live.
Hvad kan vi forvente os af det nye album, og er I blevet mere bevidste om jeres evner? I samme åndefald, er dette en ny og mere "voksen" eller opgraderet udgave af jer end for tre år siden?
Johnny: Det er jo næsten 2 år siden at vi skrev de numre, der er på ”Storm the Walls”, og dengang skrev vi numrene ekstra simpelt, fordi vi vidste at vi skulle ud og lave et navn med de 12 sange, før vi gik i studiet, så de var alle skræddersyet til at gå rent ind live. Det er stadig en stor prioritet, at sangene fungerer live, men nu tænker vi også på, at der godt må være lidt mere kød på benet, og lidt flere ting som måske kræver mere end én gennemlytning at fange. Altså, musik er jo et håndværk, og vores håndværk er så meget bedre nu, og vi kan ting som vi simpelthen ikke kunne før, og det kan man måske godt kalde mere "voksen". Vi er i hvert fald blevet bedre, så hvor vi før havde en smørkniv, har vi nu en hækkesaks. Og sådan skulle det jo gerne hele tiden gå fremad, så vi næste gang har en motorsav... eller en mejetærsker, hehe!
I sagde for nyligt at pladen har fået en mere 'tysk' lyd. Er I bare helt vilde med bundesliga og sauerkraut, eller hvad der ligger der præcist i dette?
Johnny: Nej, det er vist bare pjat, selvom vi godt kan li' sauerkraut, he he. Men alle ved jo, at tyskerne er kendt for sådan noget præcisionsmekanik, og vores producer Kristian Kohle var ærketysker på det punkt, og det kan man bare ikke lige sige vi er... Men på den anden side var det jo også derfor vi valgte ham. Det er fedt, når man har lidt længere tid til at optage i, at der så sidder en og siger "warte mal”, lad os lige give det et skud mere, og se om vi ikke kan få et federe take. Og det har klart gjort at pladen er bleven strammere, end hvis vi var blevet i Danmark, eller vi selv havde siddet og bøvlet med det. Det er sundt for sådan nogle som os, at der sidder en og presser os til hele tiden at prøve at gøre det bedre.
Sangtitlerne virker endnu skarpere og mere indholdsrige på ”Rewakening”. Hvordan vil du beskrive teksterne?
Johnny: Jamen det er noget jeg bruger pisse meget tid på, så kan det godt være, at nogle folk ikke synes de er cool, bare fordi de ikke handler om konstant død og ødelæggelse. Men jeg skriver noget, der betyder noget for mig, og som jeg skal ud med, ellers kan jeg fandeme ikke synge det! De handler meget om religion, eller ting der sker i mit liv, så derfor er det vigtigt for mig, at jeg mener det jeg nu engang skriver og synger.
Toby: Én ting er Johnnys mening om teksterne, den er selvfølgelig vigtig. Men for mig selv er det i hvert fald ordene, der er vigtige, da vokalen ikke skal være overflødig i vores sange. Teksterne har altid været nærmest som et instrument i The Burning, og det er noget vi lægger vægt på at der er indhold i det vi laver.
Bo Summer fra Illdisposed medvirker på nummeret ”Live the Goat”. Er dette en videreudvikling af konspirationsteorierne fra ”Headbang i Hovedlandet” (dansk dokumentarfilm hvor den tidligere Illdisposed-guitarist Lasse Baks band Goat omtales, red.), eller hvordan kom det på tale?
Johnny: He he. Næ ,den sang havde faktisk den titel, lang tid før vi fandt på at Bo skulle synge på den. Det startede vel egentligt med at Bo spurgte om jeg ville op og synge en sang i deres set på vores Tysklands-tour, og jeg har været fan af Posen lige så længe jeg kan huske, så det synes jeg jo selvfølgelig var en fed ære. Og han må have kunnet lide det, for han spurgte igen de efterfølgende dage, og så gik der lidt tradition i det. Og derfor var der også helt naturligt at spørge om han ikke ville synge på vores, og "Live the Goat" lå bare fedt til hans stemme.
Hvordan ser programmet for The Burning ud i 2009?
Johnny: Vi er i gang med at booke en Danmarks-tour, og regner med at vi starter her til marts. Vi skal lige vente på at Rasmus bliver far først, og så håber vi, at vi kan finde en god udenlandstour til sommer, og så ellers bare spille overalt, indtil folk ikke gider høre os mere. Hehe, det er en simpel plan, men det holder! Vi har også nogle planer om en video eller to vi gerne vil have lavet.
Tusind tak for interviewet knejter. Er der nogen sidste statements I vil ud med her på falderebet?
Johnny: Vi håber, at folk vil gå ud og supporte dansk metal og købe ”Rewakening”, når den udkommer herhjemme mandag d. 2 marts. Det er en fed skive, som vi er super stolte af!
 |
|
REWAKENING
Massacre Records / Target Distribution
Lineup:
Johnny Haven - Vokal
Rasmus Normand - Guitar
Thue Møller - Bas
Tobias Høst - Trommer
Udgivelsesdato:
Mandag d. 2. marts 2009 |
I det følgende finder du det umiddelbare førstehåndindtruk af "Rewakening", hørt igennem denne skribents ører:
”Rewakening” er et nyt og mere modigt album end forgængeren ”Storm The Walls”. De velkendte smadder-breakdowns er stadig Århus-røddernes ubestridte varemærke, og kan få enhver til at ryste nakken. Men med mere tempo, melodi og en ny tilgang til opbygningen af sangene, har The Burning formået at udvikle sig i en ny positiv retning, uden at glemme hvad der fungerer for bandet. Således er numre som “Evangelical Cannibal”, ”He Who Whispers In The Back Of Us All” og “Carnivora” beviser på denne udvikling, hvor melodier, sang, riffs og tempo er i højsædet og kommer til udtryk på en overraskende, omend meget medrivende og anderledes måde end tidligere - absolut et positivt tiltag.
Hvor ovennævnte sange er beskrevet som udviklingen og opgraderingen af The Burning, er der samtidig også blevet plads til det mere velkendte, hvoraf numrene ”Eight Legged Omen” samt ”Father They Call Me The Heretic” fremstår særligt stærke på ”Rewakening”, hvor bundniveauet, uden at skulle træde nogen over tæerne, er væsentligt højere end på ”Storm The Walls”. Udover dette er der blevet plads til en gammel kending, nemlig nummeret "My Apostacy" (som tidligere hed ”Counting Days”), der var undertegnedes absolutte favorit fra demoen ”Every Knee Shall Bow, Every Tongue Confess”. Dette nummer har fået en lille makeover, men er stadig let genkendelig og slutter pladen perfekt af.
For at opsummere, så er The Burning nu på banen med et nyt album, der er mere varieret, mere gennemtænkt og mere fokuseret end ”Storm the Walls”, og der skal ikke herske nogen tvivl om at ”Rewakening” er mere end ét enkelt skridt op ad rangstigen på den danske og forhåbentligt også den udenlandske metalscene for The Burning.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
