01. Starting Over
02. Believe
03. The Cover Up
04. Pick Yourself Up
05. It is Me
06. No Good Goodbyes
07. The World is Blind
08. To Live Again
09. The Light
10. Play My Game
11. Death Race
12. The Shadows are Alive
|
|
TIM RIPPER OWENS
Play My Game
(SPV/Target)
Af Maria Prohazka Olsen |
|
  |
Hop på heavy-mædl-toget med Tim Ripper Owens som togfører. Du kan være ganske rolig. Han kører sikkert men hurtigt derudaf med 200 km i timen.
Måske kender du ham som tidligere frontfigur i Judas Priest og Iced Earth. Han har den dér karakteristiske falset-heavy-vokal med masser af vibrato, som både er skinger og farlig, men stadig rimelig maskulin - lidt a la Axel Rose blandet med Justin Hawkins (The Darkness) tilsat lidt ekstra råhed som Stu Block (Into Eternity). Og selvom heavy-stilen måske ikke lige falder i min smag, kan man ikke komme uden om Mr. Rippers soloskive.
Ud af de 12 tracks på skiven står ”Starting Over”, ”Pick Yourself Up”, ”Play My Game” og ”Death Race” som de stærkere. Men albummet er absolut ikke noget kunstværk. Teksterne handler om det uafhængige rock 'n' roll-liv, om at være en værre én, om hurtige biler og lækre damer - kort sagt om alt og om intet. Det er til gengæld et rimelig underholdende album - attitudemæssigt. Sangenes opbygning og melodilinjer er dog noget forudsigelige.
Da jeg satte albummet på, skulle jeg virkelig vænne mig til den voldsomme kontrast mellem Rippers skarpe og lyse vokal, og den ellers ret dystre og tunge baggrund. Efter min mening bliver kontrasten for stor. Jeg synes ikke, det er stilrent, når den musikalske del adskiller sig meget fra den vokale stil. Men musikalsk set er det faktisk et lytteværdigt album. Det er voldsomt velspillet. Det er topprofessionelt håndværk.
Ripper har da også samlet sig en imponerende gæsteliste, der bidrager til det musikalske udtryk, som f.eks. Steve Stevens (Billy Idol), Jeff Loomis (Nevermore), Michael Wilton (Queensrÿche), Bob Kulick (eks-Kiss), Simon Wright (eks-AC/DC, eks-Dio), Rudy Sarzo (eks-Whitesnake, Ozzy Osbourne, Carlos Cavazo (Snow) og… og… og… jeg kunne faktisk blive ved, for listen er meget lang.
Hvis du er til Judas Priest, vil det her album helt sikkert falde i din smag, for Judas-præsterne lurer i baggrunden gennem hele albummet. Summa summarum: Det er et sikkert metaludspil fra en professionel og dygtig sanger, men helhedsindtrykket af albummet kunne godt være stærkere.
|
|
