REPORTAGE UNDEROATH ARCHITECTS AS WE FIGHT Pumpehuset Københav 21. marts 2010 Af Ea Willumsen AS WE FIGHT As We Fight er jo nogle velkendte drenge inde for den danske metalscene. Og eftersom jeg havde min periode med dem for et par år siden, og derfor kender vældig godt til især deres gamle musik, kunne jeg ikke helt forstå hvorfor i alverden de skulle varme op til et kristent metalcore/post-hardcore band som Underoath. Og det var jeg vidst ikke den eneste der ikke kunne se logikken i. De mange Underoath og Architects fans, der var mødt op i Pumpehuset søndag aften, fik sig noget af et chok da As We Fight pludselig begyndte at spille, tyve minutter efter dørene var åbnet, for en halvtom sal. Kun enkelte mennesker blandt publikum så ud til at kende dem, og det var ikke meget der blev sunget med. Det ganske korte show bød hovedsageligt på nye, lidt kedelige numre, og lyden var virkelig ringe. Bandet gjorde da deres bedste for at nå ud til det dybt uinteresserede publikum, og på trods af, at det var så godt som umuligt, gav de ikke op. Humøret var højt fra As We Fights side, men for pokker hvor må folk lære at udvide deres horisont bare en smule... Og næste gang var det måske en idé at finde et opvarmningsband, der passer lidt bedre ind rent stilmæssigt - for et godt miks var det sgu ikke ligefrem. ARCHITECTS Jeg ved godt, at Architects efterhånden er ved at blive store, og at der nok sidder en del fans derude som, efter at have læst denne anmeldelse, nok bliver godt sure på mig. Men det kan jeg ikke tage mig af, for mit job er at være ærlig - koncerten var forfærdelig. Virkelig dårlig. Lyden var kun blevet værre efter første band, lyset var overhovedet ikke imponerende (hvilket overraskede mig, eftersom det plejer at være fantastisk i Pumpehuset) og bandet virkede som en samling arrogante fjolser, der havde indøvet alle deres sange og små, fesne klichétaler alt for meget. Der blev spillet de numre man forventede, og ud af de kun 9 numre de fik liret af, var hits som "Numbers Count For Nothing" og "Follow The Water" at finde. Men selvom de spillede fejlfrit, var der intet andet end trommeslagerens fede t-shirt at råbe hurra for, og det endte med at jeg, under koncerten, gik ud for at få noget frisk luft, hvilket kun sker i meget sjældne tilfælde... Bedre held næste gang. UNDEROATH Endelig kom længe ventede Underoath på, og publikum livede langt om længe op. Jeg er sikker på, at jeg ikke var den eneste der havde store forventninger til Aaron Gillespie (trommer og clean vox) og Co., for salen nærmest rystede af spænding sekunderne før de gik på. Og gang i den, ja det var der! På trods af den gennemgående elendige lyd, formåede Underoath at få salen i godt humør med deres freakshow, der til tider fik mig til at tvivle på, om jeg overhovedet nød det, eller blot var så skræmt, at jeg ikke turde lade som andet. Især den ene guitarist og keyboardspilleren, Christoffer Dudley, så ud til at nyde publikums begejstring for deres vanvid, mens forsangeren, Spencer Chamberlain, brugte halvdelen af tiden på at forklare bandets religiøse motiver osv.. Og det fungerede også meget fint. Det eneste jeg savnede, var bare lidt mere publikumskontakt fra Gillespie, der brugte al sin energi på at tromme løs, og det lød tæske godt. Desværre var der ikke meget energi tilbage til hans vokal, og den slækkede han lidt på. Men det var sådan set okay, da trommerne var bandets klare triumfkort denne aften. Omstændighederne taget i betragtning, gjorde Underoath det faktisk rigtig godt, og jeg ville med glæde tage ind og se dem igen næste gang de besøger Danmark. Det var ikke en uforglemmelig koncert, men man må bære over med dem, når nu hele aftenen var plaget af så dårlig lyd og lys - så alt i alt en nogenlunde koncert. ANNONCE INFORMATION Stil/Genre Metalcore Anmeldt 03.04.10 Links MySpace