Med Elvis i baghovedet og Michael Poulsen i forgrunden leder københavnske Volbeat an på den ambitiøse og fremgangsrige danske metalscene
Af Stefan Buur Hansen
Rytmeguitarens tunge guitar-intro ledsages af et par hårde slag på trommesættets bækner, og en drævende rytme sættes i gang. Herefter lægger lead-guitaren sig til og snor sig rundt om den bastante rytmeguitar.
Stemningen er på kogepunktet i koncertsalen på Studenterhuset i Aalborg, hvor det københavnske rock n' roll/metal-band Volbeat er på besøg. Helt oppe foran scenen er intensiteten på sit højeste nu, og lokalets tætte lugt af røg erstattes her af en udbredt svedlugt.
Sure, jyske black metal-folk
Volbeat er et af den danske metalscenes mest succesfulde bands for tiden og koncerten i Aalborg understreger perfekt dette.
Den er en del af et større triumftog for bandet, som på denne måde repræsenterer den danske metalscene anno 2006.
”Folk er blevet mere åbne overfor metal-musikken,” forklarer Volbeats karismatiske forsanger Michael Poulsen, og tilføjer:
”Radio-stationerne er også så småt begyndt at tage det til sig og spille mere rock og metal.”
Dette bekræftes af Rasmus K. Toftlund, der er producer for flere metalbands og sidste år var arrangøren bag det nyskabte initiativ, Danish Metal Awards (DMeA), der er ment som en pendant til de ”almindelige” pris-overrækkelser.
”Vi er på vej fremad med 100 kilometer i timen,” siger Rasmus K. Toftlund, der samtidig mener, at 2006 er et afgørende år for den danske metalscene, da der er flere spændende udgivelser undervejs.
Metalscenen har altid mødt megen modstand og skepsis udefra, men i de senere år er genren blevet mere udbredt og accepteret i videre kredse. Til gengæld er der stadig folk i miljøet, som er skeptiske:
”Der sidder sikkert en masse black metal-folk i Jylland, som brokker sig over DMeA,” griner Rasmus K. Toftlund, der dog langt fra mener, at den danske metalscene er ved at sælge ud. Tværtimod finder han, at den stigende interesse omkring genren er positiv for alle parter.
Våde pigetrusser
Et hurtigt kig rundt i koncertsalen denne torsdag aften på Studenterhuset i Aalborg afslører, at Volbeat ikke kun appellerer til klichéernes sortklædte metalfans. Tæt ved mikserpulten står et kærestepar midt i tyverne, side om side med en høj fyr, der har piercinger i det meste af hovedet. Her findes tilskuere i alle aldre og af begge køn, og især det sidste er også noget forsanger Michael Poulsen har lagt mærke til:
”I Volbeat er der også kærlighedssange, og det kan kvinderne jo godt lide,” siger han med et stort grin der afslører, at han ikke har noget imod at appellere så bredt.
Rasmus K. Toftlund glæder sig over, at metal-scenen som helhed er på vej frem og han har ikke noget imod, at det er et band som Volbeat der står i forreste række:
”Michael Poulsen har jo ramt et eller andet ”ur-Elvis'k” med sin stil. De fleste piger bli'r jo våde i trussen når de hører Volbeat!,” siger han og slår op i en stor latter.
Netop den brede appel og den åbenbare inspiration fra Elvis Presley gør, at mange kritikere har haft svært ved at sætte Volbeats musikstil i bås. Selv er Michael Poulsen heller ikke meget for den slags mærkater:
”Der er ingen grund til at skræmme folk væk, ved at kalde stilen det ene eller det andet,” mener han således, og forklarer, at det ikke var et bevidst valg at skabe en anderledes lyd med Volbeat. Han lover dog, at stilen vil blive kørt videre på det efterfølgende album, som efter planen vil blive indspillet i efteråret og derefter udgivet i starten af 2007.
International anerkendelse
Netop det kommende album anser Keld Rud, der blandt andet er rock-anmelder for musikbladet GAFFA, som afgørende for, om Volbeat eventuelt slår endeligt igennem i det store udland:
”Danmark har ikke haft en helt stor international metal-succes siden Mercyful Fate,” mener Keld Rud, der dog giver Volbeat gode chancer for at blive de næste, der for alvor bryder igennem udenfor landets grænser.
Anmeldelserne i udlandet har da også været særdeles positive for Volbeat, der blandet andet har fået topkarakteren 10/10 i det tyske magasin RockHard, ligesom de herhjemme blandt andet løb med en ”Steppeulv”-pris som Årets Håb 2006.
Dermed er den danske metalscene måske mere synlig i disse år, end den har været tidligere, men helt væk har den aldrig været. Keld Rud peger på, at der hele tiden har været et stort publikum til koncerterne.
”Det betyder, at metal-musikken har en relevans for masser af folk,” mener Keld Rud, der også nævner en anden afgørende faktor på metal-scenens fremgang:
”Musikerne er blevet meget mere ambitiøse. Der findes mange flere målrettede bands nu end tidligere,” forklarer han.
Vaskemaskiner og leverpostej
Det ambitiøse og målrettede er netop Volbeat og Michael Poulsen et godt eksempel på. Michael Poulsen stod tidligere i spidsen for bandet ”Dominus”, men han følte, at tiden var inde til at lave en anden slags musik. Og resultatet blev Volbeat.
”Michael Poulsen har altid arbejdet pissehårdt. Og så har han altså talentet,” bekræfter Rasmus K. Toftlund, der især slår på, at det er vigtigt for metal-musikerne at få anerkendt deres musik som kunst.
Han ærgrer sig over, at stadig flere opfatter musik som underholdning frem for en kunstform, og derfor mener han, at metal-musikken fortsat har en vigtig og relevant rolle for den samlede musikscene:
”Rock og metal repræsenterer alt det, som ikke er det konforme,” siger han således.
Han forklarer, at DMeA gerne skulle få metal-musikken ud til flere mennesker, men at det fortsat skulle være på dens egne præmisser. Metal-scenen skal ikke kommercialiseres:
”Så vil jeg sgu hellere skyde mig selv i hovedet!,” siger Rasmus K. Toft med en stemmeføring der afslører, at han mener sit engagement alvorligt.
”Mange af de mennesker, der er i musikbranchen, kunne lige så godt sælge vaskemaskiner eller leverpostej,” bemærker han, som en understregning af, at han føler at mange kun er i branchen for pengenes skyld.
Opskriften på succes
Oppe fra scenen forsøger guitarist Franz Hellboss på et af sine efterhånden patenterede stage-dives, mens forsanger Michael Poulsens hår, der ellers normalt er redt tilbage på samme vis som idolet Elvis, er gledet ned i den svedige pande.
Den danske metal-scene er fortsat ung, rebelsk og i live. Og til stor jubel for det energiske publikum, giver Michael Poulsen og Volbeat til sidst opskriften på, hvordan man kommer langt på metal-scenen med det afsluttende nummer, ”Pool of booze, booze, booza”: ”With a fistful of courage, and a heart full of rage.”
Mandsmod bliver der brug for, når sangene til det nye album for alvor skal tage form. Michael Poulsen har allerede skrevet omkring en håndfuld og indrømmer, at debut-albummets succes lægger et vist pres på ham som sangskriver. Men ambitionen er klar og lysten driver ham:
”Vi skal hele tiden kigge fremad og holde navnet Volbeat i live. Jeg kan ikke forestille mig nogensinde, at jeg ikke skulle spille musik,” fortæller Michael Poulsen, der også lige må forklare, om han vidste at navnet Volbeat deles med en japansk tegnefilms-figur for børn:
”Jeg havde ingen idé om det, før nogen af mine søskendes børn fortalte det,” bedyrer Michael Poulsen, der siden ved selvsyn har konstateret Pokèmon-figurens eksistens:
”Og grim -dét er den sgu,” griner den populære forsanger.
Koncerten er slut, og folk forlader stille salen. Lysene slukkes på scenen, men for Volbeat tændes de snart igen. De kommende måneder byder på koncerter i både ind- og udland, og det store gennembrud synes lige om hjørnet. Volbeat er nået langt ved hjælp af vilje, talent og en god nævefuld af mod, og den danske metal-scene er lige i hælene på dem.
