01. In Between Myself
02. Somewhere Else But Here
03. A Bullet for Unspoken Romance
04. Just Another One
05. Eyes on the Horizon
|
|
WHEN IM DEAD
Follow This Scream
(Demo)
Af Marie Buus |
|
|
Dem, der har besøgt Vojens, har sikkert - ligesom jeg - overvejet, hvad ungdommen får tiden til at gå med dér. Måske ligger svaret hos det sønderjyske metalband ”When Im Dead”. I hvert fald virker deres EP ”Follow This Scream” rimelig ambitiøs, og en passion inden for metalcore-genren er ikke til at tage fejl af.
When Im Dead, der øver i Vojens, består af en række gutter fra 17-21 år. De siger selv, at de er inspireret af bands som August Burns Red, As I Lay Dying og Bring Me The Horizon, og selvom der er et godt stykke op til disse kunstnere, kan det sagtens høres. Universet er tungt, og lyden skifter konstant karakter og tempo. Der er mange gode riffs understøttet af en solid bas og energiske trommer. ”Follow This Scream” indeholder fem numre og er indspillet hos Chris Zalewski, TrackZ studio i Hokkerup ved Kruså.
Jeg har lyttet EP’en igennem nogle gange, og den gror på én (jeg tog mig selv i at synge med i metroen tidligere). Sønderjyderne har skrevet nogle gode numre, og selvom jeg godt kunne ønske mig mere variation og overraskelse, har de fem gutter hver deres finesser, som gør sammensætningen interessant. Vokalisten er ikke så særegen igen, men han virker rå og ægte, både når han skriger, og når han growler, hvori han klart er stærkest. Jeg er ikke ret vild med tale-passagerne; det bliver lidt søgt, særligt i nummeret ”Bullet for unspoken romance”. Men hver sin smag.
Der er ingen tvivl om, at drengene fra When Im Dead har talent. Dernæst skal det siges, at når de tydeligvis forsøger at være med på et ret højt niveau, så må kritikken også blive derefter. Og ganske vist er jeg begejstret for det her band, men der er altså noget helt galt med det samlede lydbillede. Umiddelbart er det svært at sige hvad. Men lyden virker rodet, og der er ret mange utighte passager. Faktisk lyder det flere gange som om guitar og trommer er en 16.- eller 32.-del forskudt, eksempelvis i starten af ”Somewhere Else But Here”. Det rodede udtryk forstærkes af en alt for gennemtrængende bækkenlyd samt svingende lydstyrke på guitar-linjerne (der måske skyldes, at nogle passager er optaget med kondensator-mic). Hvorvidt roderiet beror på bandet eller indspilningen, kan jeg ikke sige sikkert, men jeg tror (og håber for dem), at det er det sidste - for så er problemet da til at fikse.
Så selvom When Im Dead tydeligt signalerer potentiale - særligt deres unge alder taget i betragtning - råber EP’en efter en genindspilning, før den kommer ud til pladeselskaberne. Jeg har lyttet lidt på deres tidligere skive, "Embrace The Seconds", og der havde de endnu flere problemer (tak gud for, at de har fjernet den rene vokal), men de har sgu oppet sig siden, så de har altså evnen til at tage store spring. Derfor er When Im Dead klart et band, man skal holde øje med.
|
|
